Andreas
- 700
ofer middangeard, mægene geswiðed,
- 701
waldend ond wyrhta wuldorþrymmes,
- 702
an ece god eallra gesceafta.
- 703
Swylce he oðerra unrim cyðde
- 704
wundorworca on wera gesyhðe.
- 705
Syþþan eft gewat oðre siðe
- 706
getrume mycle, þæt he in temple gestod,
- 707
wuldres aldor. Wordhleoðor astag
- 708
geond heahræced. Haliges lare
- 709
synnige ne swulgon, þeah he soðra swa feala
- 710
tacna gecyðde, þær hie to segon.
- 711
Swylce he wrætlice wundor agræfene,
- 712
anlicnesse engla sinra
- 713
geseh, sigora frea, on seles wage,
- 714
on twa healfe torhte gefrætwed,
- 715
wlitige geworhte. He worde cwæð:
- 716
'ðis is anlicnes engelcynna
- 717
þæs bremestan þe mid þam burgwarum
- 718
in þære ceastre is. Cheruphim et Seraphim
- 719
þa on swegeldreamum syndon nemned.
- 720
Fore onsyne ecan dryhtnes
- 721
standað stiðferðe, stefnum herigað,
- 722
halgum hleoðrum, heofoncyninges þrym,
- 723
meotudes mundbyrd. Her amearcod is
- 724
haligra hiw, þurh handmægen
- 725
awriten on wealle wuldres þegnas.'
- 726
þa gen worde cwæð weoruda dryhten,
- 727
heofonhalig gast, fore þam heremægene:
- 728
'Nu ic bebeode beacen ætywan,
- 729
wundor geweorðan on wera gemange,
- 730
ðæt þeos onlicnes eorðan sece,
- 731
wlitig of wage, ond word sprece,
- 732
secge soðcwidum, (þy sceolon gelyfan
- 733
eorlas on cyððe), hwæt min æðelo sien.'
- 734
Ne dorste þa forhylman hælendes bebod
- 735
wundor fore weorodum, ac of wealle ahleop,
- 736
frod fyrngeweorc, þæt he on foldan stod,
- 737
stan fram stane. Stefn æfter cwom,
- 738
hlud þurh heardne, hleoðor dynede,
- 739
wordum wemde. Wrætlic þuhte
- 740
stiðhycgendum stanes ongin.
- 741
Septe sacerdas sweotolum tacnum,
- 742
witig werede ond worde cwæð:
- 743
'Ge synd unlæde, earmra geþohta
- 744
searowum beswicene, oððe sel nyton,
- 745
mode gemyrde. Ge mon cigað
- 746
godes ece bearn, þone þe grund ond sund,
- 747
heofon ond eorðan ond hreo wægas,
- 748
salte sæstreamas ond swegl uppe
- 749
amearcode mundum sinum.
- 750
þis is se ilca ealwalda god
- 751
ðone on fyrndagum fæderas cuðon.
- 752
He Abrahame ond Isace
- 753
ond Iocobe gife bryttode,
- 754
welum weorðode, wordum sægde
- 755
ærest Habrahame æðeles geþingu,
- 756
þæt of his cynne cenned sceolde
- 757
weorðan wuldres god. Is seo wyrd mid eow
- 758
open, orgete, magan eagum nu
- 759
geseon sigores god, swegles agend.'
- 760
æfter þyssum wordum weorud hlosnode
- 761
geond þæt side sel, (swigodon ealle),
- 762
ða ða yldestan eft ongunnon
- 763
secgan synfulle, (soð ne oncneowan),
- 764
þæt hit drycræftum gedon wære,
- 765
scingelacum, þæt se scyna stan
- 766
mælde for mannum. Man wridode
- 767
geond beorna breost, brandhata nið
- 768
weoll on gewitte, weorm blædum fag,
- 769
attor ælfæle. þær orcnawe wearð
- 770
þurh teoncwide tweogende mod,
- 771
mæcga misgehygd morðre bewunden.
- 772
ða se þeoden bebead þryðweorc faran,
- 773
stan on stræte of stedewange,
- 774
ond forð gan foldweg tredan,
- 775
grene grundas, godes ærendu
- 776
larum lædan on þa leodmearce
- 777
to Channaneum, cyninges worde
- 778
beodan Habrahame mid his eaforum twæm
- 779
of eorðscræfe ærest fremman,
- 780
lætan landreste, leoðo gadrigean,
- 781
gaste onfon ond geogoðhade,
- 782
edniwinga andweard cuman,
- 783
frode fyrnweotan, folce gecyðan,
- 784
hwylcne hie god mihtum ongiten hæfdon.
- 785
Gewat he þa feran, swa him frea mihtig,
- 786
scyppend wera, gescrifen hæfde,
- 787
ofer mearcpaðu, þæt he on Mambre becom
- 788
beorhte blican, swa him bebead meotud,
- 789
þær þa lichoman lange þrage,
- 790
heahfædera hra, beheled wæron.
- 791
Het þa ofstlice up astandan
- 792
Habraham ond Isaac, æðeling þriddan
- 793
Iacob of greote to godes geþinge,
- 794
sneome of slæpe þæm fæstan. Het hie to þam siðe gyrwan,
- 795
faran to frean dome. Sceoldon hie þam folce gecyðan
- 796
hwa æt frumsceafte furðum teode
- 797
eorðan eallgrene ond upheofon,
- 798
hwær se wealdend wære þe þæt weorc staðolade.
- 799
Ne dorston þa gelettan leng owihte
← Previous · Next → — showing 701–800 of 1,722
The Anglo-Saxon Poetic Records, transcribed by sacred-texts.com (sacred-texts.com/neu/ascp/), via CLTK's old_english_text_sacred_texts mirror; released into the public domain. Licence: Public domain (Unlicense). Source.