Andreas
- 500
Is þon geliccost swa he on landsceare
- 501
stille stande, þær hine storm ne mæg,
- 502
wind awecgan, ne wæterflodas
- 503
brecan brondstæfne, hwæðere on brim snoweð
- 504
snel under segle. ðu eart seolfa geong,
- 505
wigendra hleo, nalas wintrum frod,
- 506
hafast þe on fyrhðe, faroðlacende,
- 507
eorles ondsware. æghwylces canst
- 508
worda for worulde wislic andgit."
- 509
Him ondswarode ece dryhten:
- 510
"Oft þæt gesæleð, þæt we on sælade,
- 511
scipum under scealcum, þonne sceor cymeð,
- 512
brecað ofer bæðweg, brimhengestum.
- 513
Hwilum us on yðum earfoðlice
- 514
gesæleð on sæwe, þeh we sið nesan,
- 515
frecne geferan. Flodwylm ne mæg
- 516
manna ænigne ofer meotudes est
- 517
lungre gelettan: ah him lifes geweald,
- 518
se ðe brimu bindeð, brune yða
- 519
ðyð ond þreatað. He þeodum sceal
- 520
racian mid rihte, se ðe rodor ahof
- 521
ond gefæstnode folmum sinum,
- 522
worhte ond wreðede, wuldras fylde
- 523
beorhtne boldwelan, swa gebledsod wearð
- 524
engla eðel þurh his anes miht.
- 525
Forþan is gesyne, soð orgete,
- 526
cuð oncnawen, þæt ðu cyninges eart
- 527
þegen geþungen, þrymsittendes,
- 528
forþan þe sona sæholm oncneow,
- 529
garsecges begang, þæt ðu gife hæfdes
- 530
haliges gastes. Hærn eft onwand,
- 531
aryða geblond. Egesa gestilde,
- 532
widfæðme wæg. Wædu swæðorodon
- 533
seoðþan hie ongeton þæt ðe god hæfde
- 534
wære bewunden, se ðe wuldres blæd
- 535
gestaðolade strangum mihtum."
- 536
þa hleoðrade halgan stefne
- 537
cempa collenferhð, cyning wyrðude,
- 538
wuldres waldend, ond þus wordum cwæð:
- 539
"Wes ðu gebledsod, brego mancynnes,
- 540
dryhten hælend! A þin dom lyfað!
- 541
Ge neh ge feor is þin nama halig,
- 542
wuldre gewlitegad ofer werþeoda,
- 543
miltsum gemærsod. Nænig manna is
- 544
under heofonhwealfe, hæleða cynnes,
- 545
ðætte areccan mæg oððe rim wite
- 546
hu ðrymlice, þeoda baldor,
- 547
gasta geocend, þine gife dælest.
- 548
Huru is gesyne, sawla nergend,
- 549
þæt ðu þissum hysse hold gewurde
- 550
ond hine geongne geofum wyrðodest,
- 551
wis on gewitte ond wordcwidum.
- 552
Ic æt efenealdum æfre ne mette
- 553
on modsefan maran snyttro."
- 554
Him ða of ceole oncwæð cyninga wuldor,
- 555
frægn fromlice fruma ond ende:
- 556
"Saga, þances gleaw þegn, gif ðu cunne,
- 557
hu ðæt gewurde be werum tweonum,
- 558
þæt ða arleasan inwidþancum,
- 559
Iudea cynn wið godes bearne
- 560
ahof hearmcwide. Hæleð unsælige
- 561
no ðær gelyfdon in hira liffruman,
- 562
grome gealgmode, þæt he god wære,
- 563
þeah ðe he wundra feala weorodum gecyðde,
- 564
sweotulra ond gesynra. Synnige ne mihton
- 565
oncnawan þæt cynebearn, se ðe acenned wearð
- 566
to hleo ond to hroðre hæleða cynne,
- 567
eallum eorðwarum. æþelinge weox
- 568
word ond wisdom, ah he þara wundra a,
- 569
domagende, dæl nænigne
- 570
frætre þeode beforan cyðde."
- 571
Him ða Andreas agef andsware:
- 572
"Hu mihte þæt gewyrðan in werþeode,
- 573
þæt ðu ne gehyrde hælendes miht,
- 574
gumena leofost, hu he his gif cyðde
- 575
geond woruld wide, wealdendes bearn?
- 576
Sealde he dumbum gesprec, deafe gehyrdon,
- 577
healtum ond hreofum hyge blissode,
- 578
ða þe limseoce lange wæron,
- 579
werige, wanhale, witum gebundene,
- 580
æfter burhstedum blinde gesegon.
- 581
Swa he on grundwæge gumena cynnes
- 582
manige missenlice men of deaðe
- 583
worde awehte. Swylce he eac wundra feala
- 584
cynerof cyðde þurh his cræftes miht.
- 585
He gehalgode for heremægene
- 586
win of wætere ond wendan het,
- 587
beornum to blisse, on þa beteran gecynd.
- 588
Swylce he afedde of fixum twam
- 589
ond of fif hlafum fira cynnes
- 590
fif ðusendo. Feðan sæton,
- 591
reonigmode, reste gefegon,
- 592
werige æfter waðe, wiste þegon,
- 593
menn on moldan, swa him gemedost wæs.
- 594
Nu ðu miht gehyran, hyse leofesta,
- 595
hu us wuldres weard wordum ond dædum
- 596
lufode in life, ond þurh lare speon
- 597
to þam fægeran gefean, þær freo moton,
- 598
eadige mid englum, eard weardigan,
- 599
þa ðe æfter deaðe dryhten secað."
← Previous · Next → — showing 501–600 of 1,722
The Anglo-Saxon Poetic Records, transcribed by sacred-texts.com (sacred-texts.com/neu/ascp/), via CLTK's old_english_text_sacred_texts mirror; released into the public domain. Licence: Public domain (Unlicense). Source.