Juliana
- 400
wiðsteall geworht. Ic þæs wealles geat
- 401
ontyne þurh teonan; bið se torr þyrel,
- 402
ingong geopenad, þonne ic ærest him
- 403
þurh eargfare in onsende
- 404
in breostsefan bitre geþoncas
- 405
þurh mislice modes willan,
- 406
þæt him sylfum selle þynceð
- 407
leahtras to fremman ofer lof godes,
- 408
lices lustas. Ic beo lareow georn
- 409
þæt he monþeawum minum lifge
- 410
acyrred cuðlice from Cristes æ,
- 411
mod gemyrred me to gewealde
- 412
in synna seað. Ic þære sawle ma
- 413
geornor gyme ymb þæs gæstes forwyrd
- 414
þonne þæs lichoman, se þe on legre sceal
- 415
weorðan in worulde wyrme to hroþor,
- 416
bifolen in foldan." ða gien seo fæmne spræc:
- 417
"Saga, earmsceapen, unclæne gæst,
- 418
hu þu þec geþyde, þystra stihtend,
- 419
on clænra gemong? þu wið Criste geo
- 420
wærleas wunne ond gewin tuge,
- 421
hogdes wiþ halgum. þe wearð helle seað
- 422
niþer gedolfen, þær þu nydbysig
- 423
fore oferhygdum eard gesohtes.
- 424
Wende ic þæt þu þy wærra weorþan sceolde
- 425
wið soðfæstum swylces gemotes
- 426
ond þy unbealdra, þe þe oft wiðstod
- 427
þurh wuldorcyning willan þines."
- 428
Hyre þa se werga wið þingade,
- 429
earm aglæca: "þu me ærest saga,
- 430
hu þu gedyrstig þurh deop gehygd
- 431
wurde þus wigþrist ofer eall wifa cyn,
- 432
þæt þu mec þus fæste fetrum gebunde,
- 433
æghwæs orwigne. þu in ecne god,
- 434
þrymsittendne, þinne getreowdes,
- 435
meotud moncynnes, swa ic in minne fæder,
- 436
hellwarena cyning, hyht staþelie.
- 437
þonne ic beom onsended wið soðfæstum,
- 438
þæt ic in manweorcum mod oncyrre,
- 439
hyge from halor, me hwilum biþ
- 440
forwyrned þurh wiþersteall willan mines,
- 441
hyhtes æt halgum, swa me her gelamp
- 442
sorg on siþe. Ic þæt sylf gecneow
- 443
to late micles, sceal nu lange ofer þis,
- 444
scyldwyrcende, scame þrowian.
- 445
Forþon ic þec halsige þurh þæs hyhstan meaht,
- 446
rodorcyninges giefe, se þe on rode treo
- 447
geþrowade, þrymmes ealdor,
- 448
þæt þu miltsige me þearfendum,
- 449
þæt unsælig eall ne forweorþe,
- 450
þeah ic þec gedyrstig ond þus dolwillen
- 451
siþe gesohte, þær ic swiþe me
- 452
þyslicre ær þrage ne wende."
- 453
ða seo wlitescyne wuldres condel
- 454
to þam wærlogan wordum mælde:
- 455
"þu scealt ondettan yfeldæda ma,
- 456
hean helle gæst, ær þu heonan mote,
- 457
hwæt þu to teonan þurhtogen hæbbe
- 458
micelra manweorca manna tudre
- 459
deorcum gedwildum." Hyre þæt deofol oncwæð:
- 460
"Nu ic þæt gehyre þurh þinne hleoþorcwide,
- 461
þæt ic nyde sceal niþa gebæded
- 462
mod meldian, swa þu me beodest,
- 463
þreaned þolian. Is þeos þrag ful strong,
- 464
þreat ormæte. Ic sceal þinga gehwylc
- 465
þolian ond þafian on þinne dom,
- 466
womdæda onwreon, þe ic wideferg
- 467
sweartra gesyrede. Oft ic syne ofteah,
- 468
ablende bealoþoncum beorna unrim
- 469
monna cynnes, misthelme forbrægd
- 470
þurh attres ord eagna leoman
- 471
sweartum scurum, ond ic sumra fet
- 472
forbræc bealosearwum, sume in bryne sende,
- 473
in liges locan, þæt him lasta wearð
- 474
siþast gesyne. Eac ic sume gedyde
- 475
þæt him banlocan blode spiowedan,
- 476
þæt hi færinga feorh aleton
- 477
þurh ædra wylm. Sume on yðfare
- 478
wurdon on wege wætrum bisencte,
- 479
on mereflode, minum cræftum
- 480
under reone stream. Sume ic rode bifealh,
- 481
þæt hi hyra dreorge on hean galgan
- 482
lif aletan. Sume ic larum geteah,
- 483
to geflite fremede, þæt hy færinga
- 484
ealde æfþoncan edniwedan,
- 485
beore druncne. Ic him byrlade
- 486
wroht of wege, þæt hi in winsele
- 487
þurh sweordgripe sawle forletan
- 488
of flæschoman fæge scyndan,
- 489
sarum gesohte. Sume, þa ic funde
- 490
butan godes tacne, gymelease,
- 491
ungebletsade, þa ic bealdlice
- 492
þurh mislic cwealm minum hondum
- 493
searoþoncum slog. Ic asecgan ne mæg,
- 494
þeah ic gesitte sumerlongne dæg,
- 495
eal þa earfeþu þe ic ær ond siþ
- 496
gefremede to facne, siþþan furþum wæs
- 497
rodor aræred ond ryne tungla,
- 498
folde gefæstnad ond þa forman men,
- 499
Adam ond Aeue, þam ic ealdor oðþrong,
← Previous · Next → — showing 401–500 of 785
The Anglo-Saxon Poetic Records, transcribed by sacred-texts.com (sacred-texts.com/neu/ascp/), via CLTK's old_english_text_sacred_texts mirror; released into the public domain. Licence: Public domain (Unlicense). Source.