Beowulf
- 900
eafoð ond ellen. He mid Eotenum wearð
- 901
on feonda geweald forð forlacen,
- 902
snude forsended. Hine sorhwylmas
- 903
lemede to lange; he his leodum wearð,
- 904
eallum æþellingum to aldorceare;
- 905
swylce oft bemearn ærran mælum
- 906
swiðferhþes sið snotor ceorl monig,
- 907
se þe him bealwa to bote gelyfde,
- 908
þæt þæt ðeodnes bearn geþeon scolde,
- 909
fæderæþelum onfon, folc gehealdan,
- 910
hord ond hleoburh, hæleþa rice,
- 911
ᛟ Scyldinga. He þær eallum wearð,
- 912
mæg Higelaces, manna cynne,
- 913
freondum gefægra; hine fyren onwod.
- 914
Hwilum flitende fealwe stræte
- 915
mearum mæton. ða wæs morgenleoht
- 916
scofen ond scynded. Eode scealc monig
- 917
swiðhicgende to sele þam hean
- 918
searowundor seon; swylce self cyning
- 919
of brydbure, beahhorda weard,
- 920
tryddode tirfæst getrume micle,
- 921
cystum gecyþed, ond his cwen mid him
- 922
medostigge mæt mægþa hose.
- 923
Hroðgar maþelode (he to healle geong,
- 924
stod on stapole, geseah steapne hrof,
- 925
golde fahne, ond Grendles hond):
- 926
"ðisse ansyne alwealdan þanc
- 927
lungre gelimpe! Fela ic laþes gebad,
- 928
grynna æt Grendle; a mæg god wyrcan
- 929
wunder æfter wundre, wuldres hyrde.
- 930
ðæt wæs ungeara þæt ic ænigra me
- 931
weana ne wende to widan feore
- 932
bote gebidan, þonne blode fah
- 933
husa selest heorodreorig stod,
- 934
wea widscofen witena gehwylcum
- 935
ðara þe ne wendon þæt hie wideferhð
- 936
leoda landgeweorc laþum beweredon
- 937
scuccum ond scinnum. Nu scealc hafað
- 938
þurh drihtnes miht dæd gefremede
- 939
ðe we ealle ær ne meahton
- 940
snyttrum besyrwan. Hwæt, þæt secgan mæg
- 941
efne swa hwylc mægþa swa ðone magan cende
- 942
æfter gumcynnum, gyf heo gyt lyfað,
- 943
þæt hyre ealdmetod este wære
- 944
bearngebyrdo. Nu ic, Beowulf, þec,
- 945
secg betsta, me for sunu wylle
- 946
freogan on ferhþe; heald forð tela
- 947
niwe sibbe. Ne bið þe nænigra gad
- 948
worolde wilna, þe ic geweald hæbbe.
- 949
Ful oft ic for læssan lean teohhode,
- 950
hordweorþunge hnahran rince,
- 951
sæmran æt sæcce. þu þe self hafast
- 952
dædum gefremed þæt þin dom lyfað
- 953
awa to aldre. Alwalda þec
- 954
gode forgylde, swa he nu gyt dyde!"
- 955
Beowulf maþelode, bearn Ecþeowes:
- 956
"We þæt ellenweorc estum miclum,
- 957
feohtan fremedon, frecne geneðdon
- 958
eafoð uncuþes. Uþe ic swiþor
- 959
þæt ðu hine selfne geseon moste,
- 960
feond on frætewum fylwerigne.
- 961
Ic hine hrædlice heardan clammum
- 962
on wælbedde wriþan þohte,
- 963
þæt he for mundgripe minum scolde
- 964
licgean lifbysig, butan his lic swice.
- 965
Ic hine ne mihte, þa metod nolde,
- 966
ganges getwæman, no ic him þæs georne ætfealh,
- 967
feorhgeniðlan; wæs to foremihtig
- 968
feond on feþe. Hwæþere he his folme forlet
- 969
to lifwraþe last weardian,
- 970
earm ond eaxle. No þær ænige swa þeah
- 971
feasceaft guma frofre gebohte;
- 972
no þy leng leofað laðgeteona,
- 973
synnum geswenced, ac hyne sar hafað
- 974
mid nydgripe nearwe befongen,
- 975
balwon bendum. ðær abidan sceal
- 976
maga mane fah miclan domes,
- 977
hu him scir metod scrifan wille."
- 978
ða wæs swigra secg, sunu Eclafes,
- 979
on gylpspræce guðgeweorca,
- 980
siþðan æþelingas eorles cræfte
- 981
ofer heanne hrof hand sceawedon,
- 982
feondes fingras. Foran æghwylc wæs,
- 983
stiðra nægla gehwylc, style gelicost,
- 984
hæþenes handsporu hilderinces,
- 985
egl, unheoru. æghwylc gecwæð
- 986
þæt him heardra nan hrinan wolde
- 987
iren ærgod, þæt ðæs ahlæcan
- 988
blodge beadufolme onberan wolde.
- 989
ða wæs haten hreþe Heort innanweard
- 990
folmum gefrætwod. Fela þæra wæs,
- 991
wera ond wifa, þe þæt winreced,
- 992
gestsele gyredon. Goldfag scinon
- 993
web æfter wagum, wundorsiona fela
- 994
secga gehwylcum þara þe on swylc starað.
- 995
Wæs þæt beorhte bold tobrocen swiðe,
- 996
eal inneweard irenbendum fæst,
- 997
heorras tohlidene. Hrof ana genæs,
- 998
ealles ansund, þe se aglæca,
- 999
fyrendædum fag, on fleam gewand,
← Previous · Next → — showing 901–1000 of 3,181
The Anglo-Saxon Poetic Records, transcribed by sacred-texts.com (sacred-texts.com/neu/ascp/), via CLTK's old_english_text_sacred_texts mirror; released into the public domain. Licence: Public domain (Unlicense). Source.